onsdag den 21. september 2011

Invitation til fodrejse fra Parken til Arken

Interesserede inviteres til at deltage i kunstværket Fra Parken til Arken, der er en fodrejse gennem København

Denne kvinde deltager ikke i fodrejsen Fra Parken til Arken, men hun ser bedre ud end kunstnerduoen jensen & JENSEN.






Tirsdag 27. september 2011 klokken 09.00 sætter kunstnerduoen JENSEN & jensen (uwe max jensen og FRANK ALTSCHUL JENSEN) ud på en fodrejse fra Parken på Østerbro til kunstmuseet Arken i Ishøj.









Turen er på anslået 20 kilometer, og JENSEN & jensen forventer, at det tager seks timer at tilbagelægge strækningen til fods. Det er tredje år i streg, at kunstnerduoen går fra Parken til Arken, og værket er som i 2009 og 2010 henlagt til den sidste tirsdag i september.









I 2009 havde Fra Parken til Arken deltagelse af en enkelt person ud over kunstnerne. Personen stødte til, da JENSEN & jensen var lidt over halvvejs gennem ruten, og han gik sammen med JENSEN & jensen det resterende stykke vej til Arken. I 2010 havde værket deltagelse af to personer ud over kunstnerne. De gik med hele vejen.



Hvis man har lyst til at deltage i årets udgave af Fra Parken til Arken, kan man enten møde op ved Parken tirsdag 27. september klokken 09.00. Hvis man ikke har lyst til eller mulighed for at deltage i hele turen på anslået 20 kilometer, kan man vælge at følge kunstnerne på en del af ruten (ved hjælp af SMS eller opkald til kunstnerne på tlf. 26274984 eller 40855729 kan interesserede få en præcis opdatering vedrørende, hvor på ruten kunstnerne befinder sig).



Tilmelding til Fra Parken til Arken er ikke nødvendig, men gode sko anbefales.







På turen medbringer kunstnerduoen et stort gult P, der er skabt med Parken's logo som forlæg. Når kunstnerne når frem til Arken, vil P'et blive begravet i sandet foran museet ved hjælp af en af kunstnerne medbragt gul spade.





Med værket knyttes Parken og Arken fysisk sammen qua den konkrete forbindelseslinje, kunstnere og deltagere med deres fodrejse tegner mellem de to lokaliteter. Desuden understreger P'et både den sproglige forskel og den overvejende sproglige lighed mellem Parken og Arken.



Forskellen mellem de to institutioner - P'et - bæres af kunstnere og deltagere som et symbol og en konkretion gennem det københavnske byrum fra Østerbro over Frederiksberg og Valby til Ishøj og begraves afslutningsvis som et relikvie i sandet.





"Fra Parken til Arken" fungerer desuden på et andet plan, da det binder nationalarenaen Parken, der traditionelt står for fodbold, musik og underholdning, og kunstmuseet Arken, der ofte forbindes med noget elitært, sammen. Der bliver dermed tale om et møde og et bånd mellem underholdningens lav- og billedkunstens finkultur.







Start: tirsdag 27. september 2011 klokken 09.00 ved Parken, Øster Alle 50, 2100 København Ø





Slut: tirsdag 27. september 2011 omkring klokken 15 ved Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj, hvor det medbragte P vil blive begravet i sandet foran museet.







yderligere oplysninger





JENSEN & jensen





tlf. 26274984 / 40855729





"Fra Parken til Arken"





Årets rute (som kunstnerne har besluttet at lade gå langs vandet):









Fra Parken (Øster Allé 50, Østerbro) til Arken (Skovvej 100, Ishøj)









Via

Parken Øster Allé 50 2100 København

1.Tag mod nordvest ad Øster Allé mod Per Henrik Lings Allé 24 m

2.Foretag en U-vending ved Per Henrik Lings Allé 29 m

3.Drej til højre mod Henrik Harpestrengs Vej 500 m

4.Fortsæt lige ud ad Henrik Harpestrengs Vej 280 m

5.Drej til venstre, og følg Juliane Maries Vej 6 m

6.Drej til højre mod Nørre Allé 69 m

7.Drej til højre mod Nørre Allé 18 m

8.Drej til højre mod Nørre Allé 11 m

9.Skarpt til venstre, og følg Nørre Allé 27 m

10.Drej til højre, og følg Tagensvej 180 m

11.Drej til venstre, og følg Fensmarkgade 600 m

12.Drej til venstre, og følg Jagtvej 1,0 km

13.Fortsæt ad Falkoner Alle 1,2 km

14.Fortsæt ad Allegade 400 m

15.Fortsæt ad Pile Alle 800 m

16.Fortsæt ad Valby Langgade 600 m

17.Drej til venstre, og følg Gammel Jernbanevej 350 m

18.Drej til højre, og følg Lyshøjgårdsvej 47 m

19.Drej til venstre, og følg Rasmus Rasks Vej 120 m

20.Drej til højre, og følg Toftegårds Pl. 57 m

21.Drej til venstre, og bliv på Toftegårds Pl. 80 m

22.Fortsæt ad Gammel Køge Landevej 2,5 km

23.Fortsæt ad Gl Køge Landevej/Rute 15 13,8 km

24.Drej til venstre, og følg Strandvangen 280 m

25.Drej til højre, og følg Mågevej 300 m

26.Drej til venstre, og følg Rute 9 550 m

27.Hold til venstre, og bliv på Rute 9 150 m

28.Drej til venstre ved Rute 4 280 m

29.Drej til højre Tag trappen 950 m

30.Drej til venstre 550 m

31.Drej til venstre mod Vallensbæk Havnevej 1,5 km

32.Lidt til højre, og følg Vallensbæk Havnevej 220 m

33.Drej til venstre, og følg Rute 9 650 m

34.Hold til venstre, og bliv på Rute 9 750 m

35.Hold til venstre, og bliv på Rute 9 92 m

36.Drej til venstre, og følg Skovvej 450 m

37.Drej til højre, og bliv på Skovvej 32 m

38.Hold til venstre 220 meter



ARKEN Museum for Moderne Kunst Skovvej 100 2635 Ishøj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar